Science Fiction Harbou, Thea von: Metropolis [Danish] v1. 25 Oct 2026

[elibrarian]

Thea Gabriele von Harbou (27. december 1888 i Tauperlitz, Bayern, Tyske Kejserrige – 1. juli 1954 i Vestberlin, Den tyske forbundsrepublik) var en tysk forfatter, manuskriptforfatter, filminstruktør og skuespiller.

Hun debuterede som forfatter allerede i 1906, men kom senere i forbindelse med filmmiljøet i Berlin bl.a. gennem sit bekendtskab med instruktøren Joe May, som i 1917 engagerede hende til at skrive et filmmanuskript over en af hendes egne bøger, og ægtefællen Fritz Lang, hvilken sidste instruerede hendes største succes, den dystropiske fantasi Metropolis (1926), og også Nibelungerne (Siegfried) (1924) og fortsættelsen Kriemhilds hævn (1924) samt film som Spioner (1928), Kvinden i månen (1929), M! (1931) og Dr. Mabuses testamente (1933).

Fritz Langs stadig mere åbenlyse jagt på yngre kvinder og Harbous involvering med en yngre indisk journalist, Ayi Tendulkar, førte til parrets skilsmisse i 1933: Fritz Lang, der var af jødisk afstamning, drog til USA, mens Thea blev i Tyskland, hvor hun fortsatte med at skrive filmmanuskripter for folk som Emil Jannings og den noget dubiøse Veit Harlan; ingen af disse senere film blev nogen synderlig succes. Hun var loyal overfor de nazistiske magthavere i Tyskland, men hvor dybt hendes sympatier for nazismen egentlig stak (hun blev først egentligt medlem af partiet i 1940), kan man have sine tvivl om: I 1938 giftede hun sig i al hemmelighed med Tendulkar – på trods af, at ægteskab med "farvede" var forbudt i Nazityskland – som dog året efter blev tvunget til at forlade Tyskland.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev hun interneret og i et par år sat i arbejde med oprydning i udbombede ruiner. Efter sin løsladelse skrev hun endnu et par romaner og nogle filmmanuskripter.

Om bogen
Allerøverst oppe i en skyskraber sidder Joh Fredersen, herren over den utopiske kæmpeby Metropolis. Hans finger hviler på en blå metalplade, ved hvis hjælp han styrer arbejdere og maskiner i kæmpebyen. En enorm afstand skiller ham og resten af byens besiddende klasse fra dens arbejdere, eller rettere slaver, der lever i en underjordisk by, hvorfra de kun kommer frem, når Metropolis' maskiner har brug for frisk "foder", og Fredersen trykker på den blå plade.

Joh Fredersens søn Freder har efter et kort møde forelsket sig i den madonna-kyske, jomfruelige arbejderpige Maria, som agiterer for arbejdernes frihed og broderskab mellem klasserne. Under hendes indflydelse bytter han klæder med arbejder nr. 11.811 og overtager hans tilværelse. Hans oplevelse får ham til at gøre Marias ord til sine: Forsoneren mellem hjerne og hænder må være hjertet.

Imidlertid skaber opfinderen Rotwang efter ordre fra Joh Fredersen et kunstigt menneske, som han af gammelt nag til Fredersen gør til en ondsindet kopi af Maria, der opildner arbejderne til at oprør. Fredersen foretager samtidig et kynisk eksperiment for at sætte sønnen på prøve, og de to ting tilsammen får maskinbyen til at bryde sammen …

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.