|
|||||||
![]() |
|
|
Thread Tools | Search this Thread |
|
|
#1 |
|
Imperfect Perfectionist
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Posts: 1,004
Karma: 870414
Join Date: Dec 2011
Location: Ølstykke, Denmark
Device: none
|
France, Anatole: Pingvinernes ø [Danish] v1. 04 Oct 2026
Anatole France (pseudonym for Jacques Anatole François Thibault) (16. april 1844 i Paris – 12. oktober 1924 i Saint-Cyr-sur-Loire ved Tours) var en fransk forfatter, litteraturkritiker og nobelprisvinder i litteratur. Han var søn af en parisisk boghandler, og voksede op i et intellektuelt miljø, hvor hans læse- og skrivelyst allerede tidligt fik næring. Han tog sit pseudonyme efternavn France fra faderen, som havde brugt det ved en af sine egne udgivelser.
Anatole France var kendt for sin elegante og ironiske stil og sin humanistiske tilgang til tilværelsen og sine medmennesker. Han skrev både romaner, noveller, samt i mindre omfang samfunds- og litteraturkritik; et par tidlige digtsamlinger og nogle skuespil blev det også til. Blandt hans mest kendte værker er Le Crime de Sylvestre Bonnard (1881, dansk Sylvestre Bonnard's Forbrydelse 1891), som blev hans gennembrud, La rôtisserie de la reine Pédauque (1893, dansk Dronning Gaasefod 1899) og Thaïs (1890, dansk 1927), som også har givet emne til en af komponisten Jules Massenets mest pragtfulde operaer. Han var medlem af det Franske Akademi fra 1896 og fik Nobelprisen i litteratur i 1921 for sit "fremragende litterære virke, som er præget af en ædel stil, en dyb humanisme og ægte fransk ånd". Han var også politisk aktiv og støttede ligesom Émile Zola Alfred Dreyfus under Dreyfus-affæren. Om bogen Munken Maël, som lider af dårligt syn, kommer på en rejse til en fjern ø, som er beboet af en flok pingviner. Han forveksler (under indflydelse af Djævelen) fuglene med små mennesker, og døber hele bestanden – og så er Fanden løs i Laxegade. For at blive døbt iflg. de himmelske regler, skal man nemlig have en bevidsthed om synd, hvad dyrene naturligvis ikke har. Men efter en længere diskussion mellem Gud og en del antikke helgener og filosoffer, vedtages det, at den eneste løsning på miseren er at give pingvinerne en slags menneskelig bevidsthed og udseende, da man ikke mener at kunne fratage dem dåbens sakramente. Maël slår et reb om et fremspring på pingvinøen og slæber den til Bretagne, og derfra følger man i satiriske billeder fra forskellige epoker pingvincivilisationens historiske udvikling op gennem tiderne, fra tidlig middelalder indtil forfatterens samtid – en udvikling, der ligger ret tæt op ad Frankrigs historie. "Pingvinernes ø"s er blevet kritiseret for, at man for at få udbytte af den skal have et vist kendskab til fransk historie. Men da menneskeheden op gennem tiderne i stor stil har begået de samme tåbeligheder, er forfatterens satire bred nok til, at man også uden dette kendskab kan få en del morskab ud af bogen. This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can contact us here. |
|
|
|
![]() |
|
Similar Threads
|
||||
| Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
| Other Fiction France, Anatole: Komedianter [Danish] v1. 16 aug 2026 | elibrarian | ePub Books | 0 | 08-16-2026 02:06 PM |
| Historical Fiction France, Anatole: Guderne tørster [Danish] v1. 16 aug 2026 | elibrarian | ePub Books | 0 | 08-16-2026 02:02 PM |
| Other Fiction France, Anatole: Thaïs [Danish] v1. 15 Mar 2026 | elibrarian | ePub Books | 0 | 03-15-2026 11:13 AM |
| Other Fiction France, Anatole: Den røde lilje [Danish] v1. 24 Aug 2025 | elibrarian | ePub Books | 0 | 08-24-2025 02:11 PM |
| Short Fiction France, Anatole: Putois, v.1, 24 November 2008. | Patricia | IMP Books | 0 | 11-23-2008 11:10 PM |