![]() |
#1 |
Imperfect Perfectionist
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Posts: 687
Karma: 863576
Join Date: Dec 2011
Location: Ølstykke, Denmark
Device: none
|
Hardy, Thomas: Tess [Danish] v1. 14 Sep 2025
Thomas Hardy (2. juni 1840 i Upper Bockhampton, Stinsford, Dorset, England – 11. januar 1928 i Dorchester, Dorset, England) var en engelsk forfatter af romaner og digte. Han var egentlig uddannet arkitekt, og har leveret tegninger til flere engelske kirker. (Senere i livet var han en ivrig modstander af nedrivninger og profitmotiverede moderniseringer af ældre bygninger.)
Hardy debuterede i 1871 med en anonymt udgivet roman, Desperate Remedies, som ikke var nogen succes, og det var først med Far from the Madding Crowd (1878) (da. Fjernt fra Verdens Tummel, 1878), han havde så stor succes med sin litterære virksomhed, at han kunne lægge arkitekturen på hylden og leve af romanerne. Han skrev indtil 1897 yderligere omkring ti romaner, hvoraf nok Tess of the d'Urbervilles (da. Tess af Familien D'Urbervilles, 1893) er den mest kendte i Danmark, og en af de få, som foreligger oversat. En hel del noveller blev det også til. Efter at Tess og den efterfølgende Jude the Obscure blev udråbt som værende umoralske, holdt Hardy op med at skrive romaner (der er dog delte meninger om, hvorvidt det var dét, som var årsagen), og begyndte i stedet primært at udgive digte – han opfattede sig selv primært som poet og havde skrevet digte det meste af livet – og et par skuespil, bl.a. det enorme The Dynasts "an epic-drama of the war with Napoleon, in three parts, nineteen acts and one hundred and thirty scenes", som blev udgivet i tre dele mellem 1903 og 1908. Om bogen Da den fordrukne landarbejder Jack Durbeyfield får at vide, at han stammer fra en af egnens ældste og fornemste familier, d'Urbervillerne, som kom til England med Vilhelm Erobreren, hengiver han sig til drømmerier om falden storhed og finder det under sin værdighed at arbejde. Familiens fattigdom driver den ældste datter, Tess, til at opsøge, hvad hun tror er en anden, mere formuende gren af familien for at søge hjælp. Hun bliver ansat som hønsepige og kommer i forbindelse med "fætteren" Alec d'Urberville, der forfører – eller snarere voldtager – hende, og hun får sønnen Sorrow, der dør som spæd. Følelsen af skyld følger og forfølger Tess resten af livet, skønt hun egentlig ikke selv har haft synderlig indflydelse på det, der er sket. Da hun fire år senere møder den smukke præstesøn, Angel Clare, forelsker hun sig i ham (ligesom forresten alle de øvrige piger på det mejeri, hvor hun nu er i tjeneste), og han i hende, men da hun endelig giver efter for hans frieri, vil hun – mod sin snusfornuftige moders råd – skrifte ham sin fortid. Det lykkes imidlertid ikke for hende før efter brylluppet, og skønt han selv har fortalt hende et lignende forhold fra sin ungdom, kan han ikke tilgive Tess – "hun er ikke den kvinde, han troede at gifte sig med" – og forlader hende. Tess er Thomas Hardys mest kendte værk, hvor han væver en kompleks historie om skyld og uskyld, forførelse, kærlighed, svig og til sidst mord sammen med en skildring af de engelske landarbejderes usle kår i 1800-tallet. Denne udgave er baseret på en oversættelse af en af de tidligste versioner af Tess. This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can contact us here. |
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
||||
Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
Romance Hardy, Thomas: Tess of the d'Urbervilles. v1. 1 Mar 2014 | crutledge | Kindle Books | 0 | 03-01-2014 11:28 AM |
Romance Hardy, Thomas: Tess of the d'Urbervilles. v1. 1 Mar 2014 | crutledge | ePub Books | 0 | 03-01-2014 11:26 AM |
Romance Hardy, Thomas: Tess of the d'Urbervilles. v1. 1 Mar 2014 | crutledge | BBeB/LRF Books | 0 | 03-01-2014 11:24 AM |
Romance Hardy, Thomas: Tess of the d'Urbervilles (Illustrated). v1, 27 Aug 2008 | HarryT | BBeB/LRF Books | 0 | 08-27-2008 06:43 AM |
Other Fiction Hardy, Thomas: Tess of the D'Urbervillles (Illustrated) V1.0 16 Sept 2007 | Omnium | BBeB/LRF Books | 0 | 09-16-2007 07:09 PM |