Short Fiction Zola, Émile: Naïs Micoulin og andre fortællinger [Danish] v1. 27 Aug 2023

[elibrarian]

Émile Édouard Charles Antoine Zola (født 2. april 1840 i Paris – død 29. september 1902 sst.) var en fransk forfatter og journalst, som betragtes som en af de førende repræsentanter for naturalismen (i Danmark bl.a. repræsenteret ved forfattere som Herman Bang, J. P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan). Han debuterede i 1864 med en drømmende og noget usammenhængende novellesamling Eventyr til Ninon, men først efter to-tre mindre succesfulde romaner slog han igennem med Thérèse Raquin, en voldsom historie om udenomsægteskabelig kærlighed, mord og samvittighedsnag, et værk, som flere kritikere af det bedre borgerskab anså for at være noget svineri – et prædikat som i øvrigt de fleste af hans værker blev udstyret med. Temaerne dukker op igen i flere af hans senere værker, hvoraf de vigtigste er den enorme tyve-binds Rougon-Macquart-serie om en familie under det 2. kejserdømme, Tre Byer-trilogien om Pierre Froment, en præst uden tro, men med megen idealisme, samt den ufuldendte tetralogi De fire evangelier, hvis sidste bind aldrig blev skrevet, da forfatteren døde.

Zola gjorde sig også bemærket som en besk klummeskribent i et hav af franske dagblade, og som forfatter af artiklen J'Accuse i blade L'Aurore 13. januar 1898, et åbent brev til den franske præsident, hvori han beskyldte regeringen og hæren for antisemisme og falske anklager, nærmere betegnet i forbindelse med anklager mod en jødisk kaptajn Alfred Dreyfus, som blev dømt for spioneri på et tvivlsomt grundlag og sendt til den franske fangekoloni Djævleøen i fem år, før han – ikke mindst på grund af Zolas indsats – blev rehabiliteret og hans anklagere dømt. Sagen kostede Zola hans ridderkors, og indbragte ham bøder og fængselsdomme pga. ærekrænkelse.

Émile Zola døde af kulilteforgiftning i sin lejlighed i Paris om natten den 29. september 1902. Dødsfaldet, som aldrig blev fuldt opklaret, gav anledning til adskillige konspirationsteorier – han havde gennem årene skaffet sig mange fjender, både blandt kulturpersonligheder, politikere og militærfolk. (En skorstensfejer, som var medlem af et nationalistisk selskab, skulle ifølge sin egen langt senere tilståelse have været ansvarlig.)

Om bogen
Denne samling noveller blev første gang blev trykt i det russiske magasin Вестник Европы (~Den europiske Budbringer) mellem 1876 og 1880, og udkom nogle år senere, i 1884, som en samling: Naïs Micoulin et autres nouvelles. Ligesom de fleste andre af Zolas novellesamlinger er de ikke udkommet som sådan på dansk, og denne udgave er således en slags "rekonstruktion" fra forskellige kilder. De seks historier er som følger:

• Naïs Micoulin
  Bondedatteren Naïs er vokset op som legekammerat med sønnen af en rig sagfører fra Paris, der har sommerresidens i nærheden. Da de to bliver voksne, udvikler forholdet sig i det skjulte til noget mere alvorligt, som Naïs' brutale og herskesyge fader ikke ser på med milde øjne.
• Nantas
  er en ung mand fra Marseilles, som drager til Paris for at søge lykke, stilling og formue. Det har han imidlertid ikke så meget held med, indtil han får et godt tilbud: Datteren af en rig baron er kommet i ulykke, og for at skjule skammen, vil han betale Nantas for gifte sig med hende. Han accepterer og snart efter er han på vej op af den sociale rangstige. Der er bare et problem, nemlig at han forelsker sig i sin noget letfærdige hustru.
• Olivier Becailles død
  Olivier falder efter en rejse om som død – eller næsten død, for selv om han ikke kan bevæge sig eller komme i kontakt med sin omverden, kan han stadig registrere alt, hvad der foregår omkring ham: Hans hustrus sorg, lægen, som erklærer ham død, hans egen ligfærd, ligbærerne, som sømmer hans kiste til …
• Madame Neigeon
  En ung og naiv adelsmand fra provinsen har ladet sig fortælle, at enhver yngling i Paris bør have sig en elskerinde – og helst en smuk, gift kvinde. Så da han første gang kommer til selskab, begynder han straks at lægge an på, hvad han tror er en smægtende frue af tvivlsom moral. Det ender imidlertid med at være ham, som bliver udnyttet af hende.
• Hr. Chabres østers
  En pensioneret kornhandler har giftet sig med en ung pige i håb om at få et barn. Det sker imidlertid ikke, men hans læge tilråder ham et rekreationsophold i en fredsommelig kystby, hvor han først og fremmest skal sørge for at indtage rigeligt med østers og andre havdyr. Historien balancerer lidt på kanten af det frivole, og Zolas kritikere beskyldte ham i den anledning for at flirte med Paul de Kocks "slibrige" stil.
• Jacques Damour
  Arbejderen Jacques har kone og to næsten voksne børn, da han blive blandet ind i begivenhederne omkring Pariserkommunen. Efter Kommunens fald dømmes han til deportation på ti år, men flygter sammen med 3-4 andre fanger fra fangenskabet. Flygtningene indhentes, nogle af dem bliver dræbt – og Jacques erklæres død. Det er han imidlertid ikke, men da han efter flere år på flugt endelig kan vende hjem til Paris, finder han sin kone gift med en ældre slagtermester, som hun har to børn med. Og så er Fanden jo løs, for skal Jacques nu stå på sine rettigheder som ægtemand, eller skal han lade konen leve i uvidenhed og selv forsvinde?

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.