Other Fiction Zola, Émile: Rom (Tre byer 2) [Danish] v1. 18 Jun 2023

[elibrarian]

Émile Édouard Charles Antoine Zola (født 2. april 1840 i Paris – død 29. september 1902 sst.) var en fransk forfatter og journalst, som betragtes som en af de førende repræsentanter for naturalismen (i Danmark bl.a. repræsenteret ved forfattere som Herman Bang, J. P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan). Han debuterede i 1864 med en drømmende og noget usammenhængende novellesamling Eventyr til Ninon, men først efter to-tre mindre succesfulde romaner slog han igennem med Thérèse Raquin, en voldsom historie om udenomsægteskabelig kærlighed, mord og samvittighedsnag, et værk, som flere kritikere af det bedre borgerskab anså for at være noget svineri – et prædikat som i øvrigt de fleste af hans værker blev udstyret med. Temaerne dukker op igen i flere af hans senere værker, hvoraf de vigtigste er den enorme tyve-binds Rougon-Macquart-serie om en familie under det 2. kejserdømme, Tre Byer-trilogien om Pierre Froment, en præst uden tro, men med megen idealisme, samt den ufuldendte tetralogi De fire evangelier, hvis sidste bind aldrig blev skrevet, da forfatteren døde.

Zola gjorde sig også bemærket som en besk klummeskribent i et hav af franske dagblade, og som forfatter af artiklen J'Accuse i blade L'Aurore 13. januar 1898, et åbent brev til den franske præsident, hvori han beskyldte regeringen og hæren for antisemisme og falske anklager, nærmere betegnet i forbindelse med anklager mod en jødisk kaptajn Alfred Dreyfus, som blev dømt for spioneri på et tvivlsomt grundlag og sendt til den franske fangekoloni Djævleøen i fem år, før han – ikke mindst på grund af Zolas indsats – blev rehabiliteret og hans anklagere dømt. Sagen kostede Zola hans ridderkors, og indbragte ham bøder og fængselsdomme pga. ærekrænkelse.

Émile Zola døde af kulilteforgiftning i sin lejlighed i Paris om natten den 29. september 1902. Dødsfaldet, som aldrig blev fuldt opklaret, gav anledning til adskillige konspirationsteorier – han havde gennem årene skaffet sig mange fjender, både blandt kulturpersonligheder, politikere og militærfolk. (En skorstensfejer, som var medlem af et nationalistisk selskab, skulle ifølge sin egen langt senere tilståelse have været ansvarlig.)

Om bogen
5 år efter pilgrimsrejsen til Lourdes har Pierre Froment skrevet en bog om den fornyelse af den katolske kirke, han mener er nødvendig – "Det nye Rom". Bogen er blevet indberettet for Indexkongregationen, en efterkommer af Inkvisitionen, der beskæftiger sig med fordømmelse forbud mod bøger, som man finder upassende og skadelige for den romersk-katolske kirke – den blev først afskaffet i 1966 –, og i den anledning er Pierre blevet inviteret til Vatikanet for at forsvare sit værk.

Han regner med at være der en fjorten dages tid, men hans ophold skal vise sig at blive meget længere – det er ikke så nemt at få de rette mennesker i tale i et Rom, hvor gejstlig rivaliseren, intriger og mord hører til dagens orden, og hvor det vigtigste spørgsmål er, hvem der står forrest til pavetronen, når Leo den 13. er død. Paven selv er nærmest indespærret i sit Vatikan, den smule af Pavestaten, der er tilbage, efter at det befriede og samlede Italien har erobret Rom.

Under sit ophold oplever Pierre naturligvis også dagligdagen i Rom, festerne i de formuende kredse og fattigkvarterets elendighed, en kærlighedshistorie mellem to af beboerne i det hus, hvor han er indlogeret og meget andet, før han adskillige måneder senere desillusioneret kan drage hjem til Paris.

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.