|
|
Thread Tools | Search this Thread |
10-29-2023, 11:48 AM | #1 |
Imperfect Perfectionist
Posts: 480
Karma: 724664
Join Date: Dec 2011
Location: Ølstykke, Denmark
Device: none
|
Robertson, Morgan: Titans forlis og andre fortællinger [Danish] v1. 29. Oct 2023
Morgan Andrew Robertson (30. september 1861 i Oswego, State of New York, USA – 24. marts 1915 i Atlantic City, New Jersey, USA) var en amerikansk forfatter af noveller og romaner. Hans berømmelse hviler først og fremmest på, at han i 1898 skrev romanen Futility, hvor beskrivelsen af den kæmpemæssige damper Titans forlis i Nordatlanten ligger meget tæt op ad Titanic-katastrofen 14 år senere. Han blev af nogle anset for en slags clairvoyant, men sagde selv, at han "bare vidste, hvad han skrev om". I novellen The Submarine Destroyer beskriver han et periskop, som han præsenterer som sin egen opfindelse (lignende anordninger havde dog været i brug i den amerikanske flåde et par år), og det skulle angiveligt være lykkedes ham at sælge ideen til en ubådsfabrikant for 50.000$.
Morgan var søn af en skibskaptajn på de store amerikanske søer, og tjente sig op fra skibsdreng førstestyrmand i handelsflåden. Han begyndte i midten af 1890'erne at skrive fortællinger, hovedsagelig fra søen, som han fik offentliggjort i forskellige novellemagasiner og aviser. Han arbejdede desuden nogle år som diamantsliber, men efterhånden blev hans forfattervirksomhed hans – omend lidet indbringende – hovederhverv. Bortset fra nogle få noveller og en roman har han ikke tidligere været oversat til dansk. Om bogen Bogen, der forudsagde Titanic-katastrofen? Måske. I hvert fald handler denne korte roman blandt andet om et kæmpemæssigt passagerskib, der støder på et isbjerg i Nordatlanten og går under – og den er skrevet i 1898, fjorten år før Titanic sank. Men det er dog kun en del af handlingen, der har den forsumpede og fordrukne, men retlinede sømand John Rowland som hovedperson: Da kæmpeskibet Titan for fuld fart og i tæt tåge skærer et andet fartøj midt over, er han den eneste om bord, der ikke vil lade sig bestikke til at tie om episoden, når de når havn. Titans kaptajn og officerer søger derfor at bringe ham i miskredit ved at forgifte ham, så de kan påstå, han lider af delirium og derfor er et utroværdigt vidne. Omkring et døgn senere forliser Titan selv, og Rowland befinder sig alene på et isbjerg med en lille pige, datteren af hans fordums elskede, som var med om bord. Foruden Titans forlis indeholder denne udgave fire kortere fortællinger af Morgan Robertson, nemlig de to science-fiction/krigs-historier En skæbnesvanger fejltagelse og Det usynlige lys, en noget rå historie – I skyggernes dal – om to mænd og en pige ombord på en sunken ubåd, samt den let humoristiske Galleghers genfærd, formentlig den sidste fortælling, forfatteren skrev. De fire fortællinger er – og må nødvendigvis være – tilfældige nedslag fordelt over Robertsons omfattende produktion, som med et par undtagelser ikke findes oversat til dansk. This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can contact us here. |
|
Similar Threads | ||||
Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
Short Fiction Korolenko, Vladimir: 13 fortællinger [Danish] v1. 23 Oct 2023 | elibrarian | ePub Books | 0 | 10-23-2023 05:53 AM |
Short Fiction Zola, Émile: Naïs Micoulin og andre fortællinger [Danish] v1. 27 Aug 2023 | elibrarian | ePub Books | 0 | 08-27-2023 06:40 AM |
Humor Butler, Ellis Parker: Svin er svin og andre fortællinger [Danish] v1. 09 Jul 2023 | elibrarian | ePub Books | 0 | 07-09-2023 10:56 AM |
Short Fiction Marryat, Frederick: Sagnet om klokkeklippen og andre fortællinger [Danish] v1. 02 Jul | elibrarian | ePub Books | 0 | 07-02-2023 05:43 AM |
Short Fiction Shelley, Mary: Ferdinando Eboli og andre fortællinger [Danish] v1. 19 Feb 2023 | elibrarian | ePub Books | 0 | 02-19-2023 06:08 AM |