Romance Flygare-Carlén, Emilie: Bruden på Omberg [Danish] v1. 15 Oct 2023

[elibrarian]

Emilie Flygare-Carlén, f. Smith (Født 8. august 1807 i Strömstad på Sveriges vestkyst – død 5. februar 1892 i Stockholm, Sverige) var en svensk forfatterinde af romaner og noveller. Hun var datter af en velhavende købmand og reder, deltog allerede som 12-årig i faderens rejser og fik som 17-årig ansvaret for sit eget skib. I 1827 giftede hun sig med stadslægen i Strömstad, den 15 år ældre Axel Flygare, med hvem hun flyttede til Småland og fik 4 børn, inden han døde i 1833. Derefter flyttede hun tilbage til Bohuslän, hvor hun i 1835 forlovede sig med med en jurist, Jacob Reinhold Carlen; denne døde dog inden de nåede at blive gift. Hjemme igen i Strömstad bosatte hun sig i 1837 hos sin moder, hvor hun startede sit forfatterskab med den pseudonynymt udgivne Valdemar Klein. I 1841 giftede hun sig atter, denne gang med forfatteren og juristen Johan Gabriel Carlén, med hvem hun var gift til hans død i 1875. I 1842 udgav hun sin første og måske største succes, Rosen på Tidseløen. Ved sin død var hun etableret som en af Nordens største og mest læste forfatterinder i sin genre.

Stort set alle hendes værker er oversat til adskillige sprog, herunder også dansk. I dag regnes hun (sikkert af folk, som ikke læser hende) for en "dameforfatter" og er i vid udstrækning glemt, men hendes skildringer af livet blandt høj og lav i de svenske skærgårde og Stockholm er stadig værd at stifte bekendtskab med, og flere af dem indeholder elementer af både den kriminalistiske (Rosen på Tidseløen) og gotiske (Kirkeindvielsen i Hammarby) genre, foruden hendes helt eget særpræg.

Om bogen
Den unge arving til "et jernværk og tyve huse" Carl August Kemner er efter sin fars opfattelse en underlig drømmer, som fordriver tiden med at strejfe om i skovene på det fædrene gods, hvor han jager og fisker – eller lader som om, for han er ikke meget for skyde på dyrene – i stedet for at forberede sig på at gå i fars, farfars og farfarsfars fodspor som brugspatron og godsejer. Forældrene mener også, at han burde finde sig en passende kone, og præsenterer ham for et udvalg af kusiner og andre passende emner fra egnen. Men Carl August har ikke lyst til at indlade sig med ambitiøse unge fruentimmer, som mest er ude efter jernværket og de tyve huse …

Han lader sig imidlertid langt om længe overtale til at tage på slags dannelsesrejse, og ender på den måde i den lille by Hjo ved søen Vättern. Herfra vil han besigtige en berømt grotte og ruinerne af klostret Alvastra på bjerget Omberg på den anden side af søen. I klosterruinen træffer han den smukke Alma, som søger ly der under et voldsomt uvejr, og naturligvis – i al ærbarhed – søger beskyttelse hos Carl August.

Her er da endelig en pige, som ikke kender noget til jernværket og de tyve huse! Alma og Carl August forelsker sig hovedkulds i hinanden. Men Almas fader, overjægermester Bruse, anser sin datter for en uselvstændig og tankeløs lille gås, der har brug for en sikker og stabil ægtemand og ikke en tilfældig ung fløs, og har udset sin gode ven, den halvtredsårige major Svante Kling til at ægte hende. Majoren er en bundhæderlig, men også bundnaiv mand, og er med på ideen – og med en far som overjægermesteren, der hører til den slags husherrer, som forlanger lydighed af sine omgivelser, hvad skal den små Alma og Carl August så stille op?

---

Det fremgår ikke nogetsteds i bogen, præcis hvornår den foregår, men romanen Rinaldo Rinaldini, som overjægermesterens husholderske læser, udkom på svensk i 1802, og selv om forfatterinden mere end antydede, at hun havde ladet sig inspirere til bogen og dens personer under en rejse til Omberg i 1845, er det sandsynligt, at handlingen er henlagt til starten af 1800-tallet. Denne antagelse gør muligvis faderens særprægede adfærd og hans omgivelsers accept af samme en smule mere sandsynlig.

I øvrigt skal bemærkes, at bogen ikke hører til blandt Emilie Flygare-Carléns hovedværker, men nok snarere må betragtes som et – oemnd særdeles underholdende og humoristisk – tidsfordriv. Flyvepostens oversættelse synes at have været gået lidt hastigt for sig, i hvert fald var oversætteren faldet i en del af de fælder, der er, når man oversætter lidt for direkte, og et par steder er oversættelsen direkte modsat hvad der står i den svenske original. Jeg har uden videre rettet sådanne "undersættelser", hvor jeg er stødt på dem, men kan naturligvis ikke garantere, at jeg har fanget dem alle.

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.