|
|||||||
![]() |
|
|
Thread Tools | Search this Thread |
|
|
#1 |
|
Imperfect Perfectionist
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Posts: 822
Karma: 870414
Join Date: Dec 2011
Location: Ølstykke, Denmark
Device: none
|
Brachvogel, Albert Emil: Parcival [Danish] v1. 08 Mar 2026
Albert Emil Brachvogel (29. april 1824 i Breslau, Preussen (nuv. Wroclaw, Polen) – 27. november 1878 i Berlin) var en tysk dramatiker og romanforfatter. Han søn af en købmand, men studerede efter moderens ønske teologi. Han opgav dog ret hurtigt sit studium og forsøgte sig som skuespiller, men havde intet talent og måtte nøjes med en plads som sekretær ved Kroll's Teater i Berlin, hvor han slog sig ned efter at have opgivet sit hjem i Schlesien.
Hans dramatiske hovedværk er skuespillet "Narziss" (1857), der også har været opført i København og gik i længere tid her i 1888. Hans øvrige skuespil er i det store og hele glemte. Mere held havde Brachvogel med sine romaner, hvis brogede optrin sikrede dem en stor læsekreds, og hvoraf enkelte stadig læses i Tyskland. "Parcival" er så vidt vides det eneste af Brachvogels værker, der er oversat til dansk – til gengæld med så stor succes, at romanen er udgivet i seks trykte udgaver, senest i 2001, som lydbog i 1985 og 2004 og første gang som ebog i 2018. Om bogen Da de sidste korsriddere forlader Jerusalem, indgår stormesteren for Tempelridderordenen en aftale med erobreren Izheddin Pasha om at måtte efterlade en hårdt såret ridder, Henrik af Nordheim – sidenhen kendt under navnet Parcival af Brattisborg – i Jerusalem. Hvis Henrik overlever sine sår, har han en hemmelig opgave: at finde grundstenen til Salomons tempel, hvorpå der efter sigende skulle findes en inskription, der beviser Guds eksistens og løftet om det evige liv. Henrik overlever, og sammen med en lærd jøde, rabbi Jehu ben Elieser, broder Augustin, ordensmester for det broderskab, der vogter den hellige grav, og araberen Idzeddin finder han grundstenen og tyder de antikke skrifttegn, de finder på den. Han møder også en ung, kristen pige, Ariana, som han på ægte korsriddervis lover at beskytte og bringe til hendes hjemland Frankrig, da han sammen med Augustin tvinges til at forlade Palæstina. Det lykkes at få bragt såvel grundstenen som Ariana og Augustin frelst til Cypern, hvor de indvikles i de lokale politiske intriger. Men samtidig er Tempelridderordenen i Frankrig ved at blive knust under presset fra den franske kong Philippe den Smukke og pave Clemens V., der anklager ordenen for gudsbespottelse, for at føre et forargeligt levned og for hemmeligt at konspirere med saracenerne om overgivelse af det hellige land. – Kan Parcival hjælpe sine ordensbrødre, og samtidig få bragt Augustin, Ariana og Salomontemplets grundsten i sikkerhed? Brachvogel havde ikke blot til formål at fortælle en historie om fortiden, og romanen er mere roman end egentlig historisk korrekt, og forfatteren drejer de virkelige historiske begivenheder, så de kommer til at passe ind i dens helhedsbillede, og skildrer et menneskes søgen efter sandheden under en bestandig kamp mellem tilværelsens gode og onde kræfter. This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can contact us here. |
|
|
|
![]() |
| Thread Tools | Search this Thread |
|
Similar Threads
|
||||
| Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
| Science Fiction Wells, H. G.: Tidsmaskinen [Danish] v1. 01 Mar 2026 | elibrarian | ePub Books | 0 | 03-01-2026 07:47 AM |
| Science Fiction Wells, H. G.: Doktor Moreaus ø [Danish] v1. 01 Mar 2026 | elibrarian | ePub Books | 0 | 03-01-2026 07:40 AM |
| Historical Fiction Brachvogel, Albert Emil: Der blaue Kavalier [German]; V.1 28.10.2018 | Leonatus | ePub Books | 0 | 10-28-2018 08:27 AM |
| Historical Fiction Brachvogel, Albert Emil: Simon Spira und sein Sohn [German]; V.1 12.08.2018 | Leonatus | ePub Books | 0 | 08-12-2018 04:40 AM |
| Other Fiction Brachvogel, Albert Emil: Friedemann Bach german 28.11.2009 | Insider | ePub Books | 0 | 11-27-2009 10:05 PM |