Historical Fiction Dahn, Felix: Fredegunde [Danish] v1. 24. Jun 2025

[elibrarian]

Ludwig Sophus Felix Dahn (9. februar 1834 i Hamburg – 3. januar 1912 i Breslau (i dag Wrocław i Polen)) var en tysk jurist, forfatter og historiker.

Som ung studerede Dahn jura og historie ved universiteterne i München og Berlin, og blev i 1857 ansat som lektor i tysk lov i München. I 1863 blev han professor i samme fag i Wurzburg, for i 1872 at flytte til Königsberg som professor ved universitetet der. I 1888 flyttede han endnu engang, denne gang til universitetet i Breslau, hvor han i 1898 blev rektor.

Dahn var en ivrig tilhænger af et samlet Tyskland under én monark, og hans største faglitterære værk, Die Könige der Germanen, som blev udgivet i 11 bind mellem 1861 og 1911, handler om de ældste germanske konger fra folkevandringstiden frem til feudaltiden.

Han skrev også juridisk faglitteratur og en mængde romaner, skuespil og digte, der som oftest udspillede sig i det, der af historikere benævnes "folkevandringstiden" – løseligt ca. 375-700 – en periode, som i Danmark var grå oldtid (jernalder), men for Europa syd for grænsen var en tumultuarisk tid, hvor Romerriget endegyldigt gik i opløsning.

Dahns mest kendte skønlitterære værk i dag er formentlig Ein Kampf um Rom, som handler om østgoternes forsøg på at generobre Rom, der var faldet i hænderne på den østromerske kejser Justinian, og hvordan dette ender i deres totale undergang.

Om bogen
Fredegunde – eller Fredegonde på fransk og Friedegundis på tysk – var den merovingiske konge Chilperich I. af Neustriens tredje hustru, og en notorisk prototype på den onde stedmoder, idet hun ifølge overleveringerne sørgede for at udrydde både sine egne stedbørn og afkommet af den anden af de tre konger, der delte herredømmet over Frankerriget i anden halvdel af 600-tallet. Ganske vist kender man mest hendes historie fra en samtidig krønike, forfattet af præsten Gregor af Tours, som ikke havde det bedste forhold til hverken Chilperich eller Fredegunde, hvad der vel nok kan have farvet hans udlægning.

Fredegundes liv fra hendes ungdom som tiggertøs og gedevogterske til hun ved intriger og mord – muligvis inklusive på hendes egen mand Chilperich – står på magtens tinde som regent for sin mindreårige søn, den senere Clothar II, hendes omkring fyrre år lange fejde med Brunhilde (Brunehaut), hustruen til en af Chilperichs brødre Sigebert og dermed dronning af Austrasien, en anden del af Frankerriget, og endelig hendes død i angst og ensomhed, er indholdet i denne roman – og man skal nok lægge trykket på roman, for selv om forfatteren også var historiker og blandt sine øvrige værker tæller ikke mindre end 13 romaner om folkevandringstiden, så er det jo kun én udlægning af de få fakta, der kendes fra den tid, serveret med den passende tilretning af begivenhederne, forfatteren har brug for til at få tingene til at gå op.

Med til historien hører også – selv om romanen slutter ved Fredegundes død i året 597 – at Brunhilde overlever hende i femten år som regentinde for en søn, en sønnesøn og en oldesøn (!), indtil Fredegundes søn Clothar II får fingre i den gamle dame, lægger hende på pinebænken en tre dages tid og henretter hende ved at lade hende splitte ad mellem fire heste (eller slæbe efter en, som knuser hendes kranie – der er flere versioner).

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.