Short Fiction Pusjkin, Alexandr: Belkins fortællinger [Danish] v1. 01 Mar 2025

[elibrarian]

Alexandr Sergejevitch Pusjkin (Александр Сергеевич Пушкин) (6. juni 1799 i Moskva – 10. februar 1837 i St. Petersborg – eller 26. maj 1799 – 29. januar 1837 efter den dengang gældende russiske kalender var en russisk forfatter af romaner og (for en stor del stort anlagte og episke) digte.

Han skrev sit første digt allerede som femtenårig, men hans første større succes var det episke digt Ruslan og Ljudmila – senere sat i musik i operaen af samme navn af Michaïl Glinka – som han udgav i 1820.

Han var også engageret i kampen for sociale reformer, havde forbindelser til Dekabrist-bevægelsen, og fremstod som talsmand for radikale kredse indenfor den litterære verden – ingen af delene bidrog til hans popularitet hos magthaverne. Han blev således forvist i foråret 1820, og forlagde sin residens først til Kisjnev (Chișinău i det nuværende Moldova) og derefter til Odesa (i det nuværende Ukraine). De russiske magthavere dér brød sig heller ikke meget om den unge revolutionære forfatter, han blev atter forvist og tog ophold på moderens gods i Michailovskoje i nærheden af Pskov. I 1826 lykkedes det ham at udvirke en benådning hos zar Nikolaj I, omend hans værker til stadighed var under censur – i en længere periode var det efter sigende zaren personlig, der censurerede dem. I 1831 giftede han sig med den smukke Natalia Gontcharova, og i 1834 udnævntes han til kammerjunker ved zarens hof – hoffets laveste titel, som han mente var en fornærmelse og kun var blevet tildelt ham for at give hans smukke og åbenbart noget forfængelige hustru mulighed for at optræde ved hoffet.

Da en fransk officer i russisk tjeneste, Georges d'Anthès, som var nygift med Natalias søster, på en opsigtsvækkende og forargelig måde lagde an på forfatterens hustru, blev han naturligt nok fornærmet og udfordrede franskmanden til en duel, hvor begge de to duellanter blev såret. Pusjkin døde af sine sår et par dage senere, franskmanden blev udvist og tilbragte resten af livet i sit hjemland, hvor han døde i 1895.

Alexandr Pusjkin benyttede dagligsprog i sine værker og skrev i en levende og nærværende stil, der blandede drama, romantik, komedie og satire og kontrasterede stærkt mod tidligere, i dag glemte, russiske digteres til tider noget opstyltede prosa. Han regnes for Ruslands nationaldigter og grundlægger af den moderne russiske litteratur, et ry der har overlevet samtlige skiftende regimer siden hans død.

Om bogen
Fem fortællinger i en ramme, hvor forfatteren postulerer, at de er efterladte, utrykte værker af en vis Ivan Petrovitch Belkin:

• Skuddet
  Den lidt sære Silvio - som bl.a. aldrig duellerer - er udstationeret på en militær udpost, men bliver en dag kaldt bort - til en duel, som aldrig er blevet afsluttet.
  Snestormen
  To unge elskende vil flygte sammen, men en snestorm forhindrer dem i at mødes og blive viet. Det får konsekvenser for flere end dem selv.
  Ligkistefabrikanten
  En lokal ligkistesnedker bliver så forbitret på sine naboer, at han foretrækker de dødes selskab. Han inviterer derfor alle dem, han har begravet, til selskab. Det er en dårlig idé …
  Postmesteren
  Fortælleren møder den smukke datter af postmesteren i en lille flække, og kan ikke få hende ud hovedet. Men da han nogle år senere vender tilbage, er hun forsvundet, og den gamle sidder alene og forladt tilbage.
  Adelsdamen som bondepige
  En ung, adelig pige på et landligt gods forklæder sig som bondepige for at mødes med naboens smukke søn. Det går godt, så længe forældrene er uvenner og ikke ses, men …

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.