Other Fiction Pusjkin, Alexandr: Eugen Onegin [Danish] v1. 01 Mar 2025

[elibrarian]

Alexandr Sergejevitch Pusjkin (Александр Сергеевич Пушкин) (6. juni 1799 i Moskva – 10. februar 1837 i St. Petersborg – eller 26. maj 1799 – 29. januar 1837 efter den dengang gældende russiske kalender var en russisk forfatter af romaner og (for en stor del stort anlagte og episke) digte.

Han skrev sit første digt allerede som femtenårig, men hans første større succes var det episke digt Ruslan og Ljudmila – senere sat i musik i operaen af samme navn af Michaïl Glinka – som han udgav i 1820.

Han var også engageret i kampen for sociale reformer, havde forbindelser til Dekabrist-bevægelsen, og fremstod som talsmand for radikale kredse indenfor den litterære verden – ingen af delene bidrog til hans popularitet hos magthaverne. Han blev således forvist i foråret 1820, og forlagde sin residens først til Kisjnev (Chișinău i det nuværende Moldova) og derefter til Odesa (i det nuværende Ukraine). De russiske magthavere dér brød sig heller ikke meget om den unge revolutionære forfatter, han blev atter forvist og tog ophold på moderens gods i Michailovskoje i nærheden af Pskov. I 1826 lykkedes det ham at udvirke en benådning hos zar Nikolaj I, omend hans værker til stadighed var under censur – i en længere periode var det efter sigende zaren personlig, der censurerede dem. I 1831 giftede han sig med den smukke Natalia Gontcharova, og i 1834 udnævntes han til kammerjunker ved zarens hof – hoffets laveste titel, som han mente var en fornærmelse og kun var blevet tildelt ham for at give hans smukke og åbenbart noget forfængelige hustru mulighed for at optræde ved hoffet.

Da en fransk officer i russisk tjeneste, Georges d'Anthès, som var nygift med Natalias søster, på en opsigtsvækkende og forargelig måde lagde an på forfatterens hustru, blev han naturligt nok fornærmet og udfordrede franskmanden til en duel, hvor begge de to duellanter blev såret. Pusjkin døde af sine sår et par dage senere, franskmanden blev udvist og tilbragte resten af livet i sit hjemland, hvor han døde i 1895.

Alexandr Pusjkin benyttede dagligsprog i sine værker og skrev i en levende og nærværende stil, der blandede drama, romantik, komedie og satire og kontrasterede stærkt mod tidligere, i dag glemte, russiske digteres til tider noget opstyltede prosa. Han regnes for Ruslands nationaldigter og grundlægger af den moderne russiske litteratur, et ry der har overlevet samtlige skiftende regimer siden hans død.

Om bogen
En unavngiven iagttager (Pusjkin selv) fortæller historien om det blaserte storby-menneske Eugen Onegin, der flytter på landet til et gods, han har arvet. Her stifter han bekendtskab med den vege Vladmir Lenskij og de to unge piger Olga og Tatjana Larin. Den første er forlovet med Lenskij, mens Tatjana, en provinsskønhed, verdensfjern og romantisk, forelsker sig hovedkulds i Onegin. Hun tilstår ham i et brev sin kærlighed, men Onegin tager hende ikke alvorligt og svarer hende ikke.

Pusjkins versificerede roman er en klassisk, tragisk kærlighedshistorie, samtidig med at den indeholder en mængde iagttagelser og udfald rettet mod hans samtid.

This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.