Herbert
George
Wells (21. september 1866 i Bromley, Kent (England) – 13. august 1946 i London) var en engelsk forfatter. Han startede sin karriere som lærer, og blev derefter journalist; var tidligt optaget af udviklingslæren og de nærmest ubegrænsede muligheder, han forestillede sig for menneskeheden i naturvidenskaben og den tekniske udvikling. De fleste af hans tidlge værker er fremtidsfantasier, men han skrev i løbet af sin karriere inden for stort set alle genrer, både skøn- og faglitteratur, og hans
Outline of History - en "livfuld og underholdende skildring af menneskeslægtens historie", som en dansk journalist beskrev den i sin tid - solgte 2 millioner eksemplarer alene i England, og blev oversat til alverdens sprog.
Om bogen
Den stjålne bacille og andre tildragelser var Wells' første novellesamling, og alle historierne i den er skrevet i 1894 og 1895 – på samme tid, hvor han fik udgivet sin første roman,
Tidsmaskinen, og hvor hans fantasi sprudlede om kap med hans pen uden at være tynget af noget politisk ærinde. Nogle af dem har tidligere været udgivet på dansk, dels i mere eller mindre obskure novellesamlinger og antologier, dels som avisføljetoner; denne udgave medtager alle femten noveller fra den oprindelige engelske udgave. Samlingen indeholder:
- Den stjålne bacille
- Den forunderlige orkidés blomstring
- I Avu-observatoriet
- Fugleudstopperen
- En strudsehandel
- Manden i vinduet
- Harringays fristelse
- Den flyvende mand
- Diamantmageren
- Æpyornis-øen
- Det mærkelige tilfælde med Davidsons øjne
- Dynamoernes Herre
- Indbruddet i Hammerpond Park
- Møllet
- Skatten i skoven
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.