Otto Christian Henrik
Rung (16. juni 1874 i København – 19. oktober 1945 i København) var en dansk jurist og forfatter.
Efter sin studentereksamen tog han juridisk embedseksamen i 1900, blev derefter assistent i Københavns Kriminal- og Justitsret og blev protokolfører samme sted i 1907. Allerede i 1896 bidrog han til et julenummmer af dagbladet
København og fik derefter flere småfortællinger trykt i dagblade mm., indtil han debuterede i borgform med romanen
Det uafvendelige i 1902. Derefter fulgte en lang række romaner, noveller, skuespil og senere også lokalhistoriske værker, fortrinsvis med emner fra København og omegn – ikke mindst den berømte erindringsbog
Fra min klunketid fra 1942. Rung besørgede også en del oversættelser af tyske og engelske romaner, samt – selv om han aldrig var lyriker – et udvalg af Edgar Allan Poes digte, som nærmest har klassikerstatus. En stor del af hans egen produktion blev oversat til adskillige europæiske sprog, og han var efter sigende en af de bedste betalte manuskriptforfattere til den danske stumfilmproduktion.
I kraft af sin ansættelse ved Kriminalretten kendte han den københavnske underverden ret indgående, hvilket han udnyttede i sine værker – især nok novellerne. Han fungerede i samme egenskab ved flere ret celebre sager, bl.a. Alberti-sagen, hvor den siddende justitsminister P. A. Alberti havde begået underslæb og fusket med regnskaber i den sparekasse, han ledede.
Om bogen
Samlingen
Skælme og skurke udkom første gang i 1934, og kan både i form og indhold betragtes som en opfølger til de tre jubilæumsbind fra 1927, bl.a. indeholder den de sidste to historier om den finurlige indbrudstyv Peter Kopp.
Indhold:- Den skærende flamme
- Kontor-mordet
- Da Josef blev solgt
- Den inderste æske
- Livsens lyst
- Den grå hat
- Lykkefugl
- Mimose-strålerne
- Pr. ekspres
- Man tager en tablet
- Den indemurede frue
- Den sorte pudel
- Stolen
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.