Luigi Pirandello (28. juni 1867 i Girgenti (nu Agrigento) på Sicilien – 10. december 1936 i Rom) var en italiensk dramatiker, roman- og novelleforfatter og poet. Han anses for en af det 20. århundredes mest betydende dramatikere.
Pirandello var født i en velstående familie på Sicilien med interesser i den lokale mineindustri. Som barn og ung blev han undervist hjemme og deltog også i arbejdet i familiens svovlmine. Senere studerede han filologi ved universiteterne i Rom og Bonn, og skrev en afhandling om den sicilianske dialekt i hans fødeby i 1891. Fra 1897 til 1922 var han professor i æstetik og stil ved en lærerhøjskole for kvinder i Rom; fra 1925 var han direktør og ejer af Teatro d'Arte di Roma, der dog ret hurtigt blev opløst med sidste forestilling den 15. august 1928. Teatret var lovet støtte fra Mussolinis regime, som dog udeblev. Pirandello var i peroder medlem af det italienske fascistparti, men havde, hvad man nok kan kalde et noget blandet forhold til partiet, idet der er beretninger om, hvordan han offentligt rev sit medlemskort i stykker. Alligevel donerede han efter at have modtaget Nobelprisen i litteratur i 1934 guldmedaljen til fordel for det italienske felttog i Abessinien (Etiopien).
Han skrev i sin levetid syv romaner, over hundrede noveller og omkring fyrre skuespil.
Om bogen
En teaterdirektør og hans skuespillerensemble er i gang med prøverne til et skuespil, da der pludselig dukker seks uvedkommende personer op på teatret. De hævder at være personer fra et skuespil, der aldrig er blevet skrevet, og de har en – temmelig grum – historie, de gerne vil have fortalt. De søger derfor en forfatter til at skrive manuskriptet færdigt.
Pirandellos skuespil fra 1921 er en af det tyvende århundredes helt store klassikere – en leg med teatret og teatrets leg med virkeligheden.This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.