Charles Dickens udgav fra 1859 til sin død bladet
All the Year Round, der dels indeholdt Dickens egne værker, dels noveller og føljetoner af samtidens større og mindre ånder. En gang om året udkom der et "ekstra julenummer", der indeholdt én lang fortælling, hvor Dickens skrev en rammehistorie, og en eller flere andre forfattere fyldte indhold på.
Spærret er en af disse, og udgjorde julenummeret 1867. Det er ikke som de fleste af de andre julenumre en rammefortælling med fyld, men en sammenhængende roman:
Da Walter Wildings moder dør, arver han et blomstrende vinimportfirma, som han beslutter at drive "som en stor familie". Under sine forberedelser til dette forehavende finder han ud af, at han er et "hittebarn", som hans moder har taget til sig i den tro, at han virkelig er hendes søn. Men den virkelige Walter Wilding var allerede tidligere taget ud af Hittebørnshospitalet, og Walter føler, at han har modtaget både navnet, moderens kærlighed og arven på et uretmæssigt grundlag. Han forsøger at finde den virkelige Walter Wilding, men alle spor ender blindt – der er
Spærret.
Da Wilding snart efter dør, testamenterer han sin kompagnon George Vendale forretningen og hele sin formue med den klausul, at han inden to år skal finde den virkelige arving, eller udbetale hele arven til Hittebørnshospitalet.
Spærret er skrevet af Charles Dickens og Wilkie Collins i fællesskab. Fortællingen blev også til et skuespil – fortrinsvis fra Collins' pen – derfor hedder bogens dele "ouverture" og "akter" i stedet for "kapitler" – som havde premiere på Adelphi-teatret i London den 26. december 1867.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.