Charles John Huffam
Dickens (født 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth, død 9. juni 1870 på Gads Hill Place i Kent) var en engelsk forfatter og samfundskritiker. Hans første værker var beskedne, ofte af et journalistisk tilsnit, og blev udgivet anonymt i dagblade og novelleblade under signaturen
Boz, indtil han med
Pickwick-klubben (udgivet 1836-37) slog igennem, og fra dette tidspunkt med få undtagelser skrev den ene succesroman efter den anden. De fleste blev udgivet som føljetoner i hans egne blade
Household Words og
All the Year Round – blade, som publikum stod i kø efter, når den nye udgave med næste afsnit udkom.
Hans uden al sammenligning kendteste værker i dag er
A Christmas Carol om den julefjendske gnier Scrooge og hans tre åndebesøg, og
Oliver Twist. Men navne som Nicholas Nickleby, David Copperfield, Pickwick, Edwin Drood (nok kriminallitteraturens mest berømte ufuldendte historie …) –
osv. osv. – vil nok også få det til at ringe hos en del.
Om bogen
Da hans fader dør som en forgældet mand, drager Nicholas Nickleby, hans søster Kate og deres moder til London for at opsøge farbroderen, den pengegriske og rænkefulde Ralph Nickleby.
Ralph opfatter den uvelkomne familie som en flok døgenigte og nassere, der aldrig vil drive det til noget, og får Nicholas sat i tjeneste hos kostskoleholderen Wackford Squeers på Dotheboys Hall, Yorkshire, og Kate hos modehuset Mantalini. Forholdene på skolen i Yorkshire får dog til sidst Nicholas til at banke Squeers og flygte sammen med den forhutlede og noget indskrænkede Smike. Kampen mellem Nicholas og hans familie, og Ralph kan begynde.
Nicholas Nickleby var Dickens' tredje roman, og stadig i dag en af hans mest populære.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.