Hans
Theodor Woldsen
Storm (
14. september 1817 i Husum, Nordfriesland, Slesvig – 4. juli 1888 i Hademarschen, Slesvig) var en dansk-tysk forfatter af romaner og digte.
Efter grundskolen studerede han mellem 1837 og 1842 jura i Kiel og Berlin, og nedsatte sig derefter som advokat i fødebyen Husum, som dengang var et len med den danske konge som lensherre. Storm var imidlertid tysksindet, og nægtede i forbindelse med den 1. slesvigske krig 1848-50 at aflægge troskabsed til den danske krone, hvilket førte til, at de danske myndigheder fratog ham retten til at praktisere ved de danske domstole. Som følge deraf flyttede han til Tyskland, hvor han blev, indtil Slesvig-Holsten blev tysk efter den 2. slesvigske krig i 1864. Samme år udnævntes han til "landvogt" i Husum, 1867 til "Amtsrichter" og 1879 til "Amtsrichtsgerat". I 1880 trak han sig tilbage og flyttede til Hademarschen, hvor han boede til sin død.
Han begyndte at skrive allerede i 1843, hvor han debuterede med et bind digte sammen med brødrene Tycho og Theodor Mommsen, og var snart kendt som forfatter og lyriker. Han regnes for en af de mest betydende novelleforfattere i tysk litteratur.
Om bogen
Indhold- I slottet
Fortælling om en kærlighedsaffære mellem en lærer og en ung dame af aristokratiet og deres omgivelsers fordømmelse og sociale fordomme.
- Dårekisten
Den midaldrende Richard forelsker sig i sin purunge hushjælp Franziska.
- Viola tricolor
– er det latinske navn for stedmoderblomst, og denne historie handler da også om de besværligheder, en ung pige oplever med sit stedbarn som nygift med en enkemand.
- Psyche
En ung mand redder en pige fra at drukne i en storm og bærer hende, nøgen og bevidstløs, i land. De forsøger begge at glemme hændelsen, men han er kunstner, og fremstiller senere oplevelsen som en statue af "Psyches redning", der bliver berømt, da den udstilles offentligt.
- Skovfryd og Ålyst
Kätti, datter af værtshusholderen i Skovfryd og Ålyst, er forelsket i den ambitiøse Wulf Fedders, der dog ikke anser hende for at være på samme sociale stade som han, og vil gifte sig med en pige af højere stand.
- Senatorens sønner
De to sønner af en senator rager uklar over delingen af arven efter faderen, nærmere bestemt et havestykke, beliggende mellem deres huse.
- Hans og Heinrich Kirch
Hans Kirch, har slået sig op til købmand og skibsreder i en lille by på den tyske Østersø-kyst. Han ønsker, at hans søn, Heinrich skal gå i hans fodspor, men da sønnen ikke har lyst eller evner i den retning, og tilmed forelsker sig i en pige, der efter faderens opfattelser er upassende, forbitres forholdet mellem dem.
- Bødker Basch
Daniel Basch gifter sig i en sen alder, men da hustruen dør i barselsseng sammen med deres andet barn, er det overladt ham at opdrage den førstefødte søn. Da sønnen senere rejser til Amerika for at grave guld, sidder han alene tilbage sammen med sin eneste husfælle, en tam dompap.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.