Alexandre Dumas Davy de la Pailleterie, kaldet "den ældre"
(født 24. juli 1802 i Villers-Cotterêts, Aisne, Frankrig, død 5. december 1870 i Puys ved Dieppe, Seine-Maritime, Frankrig) var en fransk romanforfatter. Han er mest kendt for sine talrige eventyrlige historiske romaner, hvor titler som
Greven af Monte Cristo og trilogien om d'Artagnan og de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis endnu i dag gør ham til en af verdens mest læste forfattere. Han skrev desuden skuespil – ofte over sine egne romaner –, rejseskildringer og artikler i forskellige magasiner og tidsskrifter.
Om bogen
Dumas sidder i Toulon og skriver på et skuespil. En dag møder han en flok "slaver" – fanger fra "galejerne", fængslet i Toulon – og til sin overraskelse genkender han en af dem, som fortæller ham, at hans navn er "Vicomte Henri de Faverne". Dumas mindes omstændighederne omkring deres møde fire år tidligere: En duel, hvor Dumas deltog som sekundant. Faverne havde ved den lejlighed kæmpet mindre end godt, og i det hele taget ikke opført sig som en aristokrat burde – efter Dumas' mening.
Tilbage i Paris får Dumas forbindelse med en vis dr. Fabian, som overlader ham en beskrivelse af de Favernes – eller rettere Gabriel Lamberts – levned, som han, ganske vist modvilligt, har været i nær kontakt med som læge at have været til stede ved en duel. Det er en historie om en i enhver henseende foragtelig person, om bedrag, falskneri og fejhed.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.