Charles John Huffam
Dickens (født 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth, død 9. juni 1870 på Gads Hill Place i Kent) var en engelsk forfatter og samfundskritiker. Hans første værker var beskedne, ofte af et journalistisk tilsnit, og blev udgivet anonymt i dagblade og novelleblade under signaturen
Boz, indtil han med
Pickwick-klubben (udgivet 1836-37) slog igennem, og fra dette tidspunkt med få undtagelser skrev den ene succesroman efter den anden. De fleste blev udgivet som føljetoner i hans egne blade
Household Words og
All the Year Round – blade, som publikum stod i kø efter, når den nye udgave med næste afsnit udkom.
Hans uden al sammenligning kendteste værker i dag er
A Christmas Carol om den julefjendske gnier Scrooge og hans tre åndebesøg, og
Oliver Twist. Men navne som Nicholas Nickleby, David Copperfield, Pickwick, Edwin Drood (nok kriminallitteraturens mest berømte ufuldendte historie …) –
osv. osv. – vil nok også få det til at ringe hos en del.
Om bogen
Amy Dorrit – kaldet Lille Dorrit – er det yngste barn af William Dorrit, og er født i gældsfængslet Marshalsea, hvor hendes fader har siddet inde for en mindre gæld i 23 år. Om natten bor hun i fængslet sammen med faderen, om dagen går hun ud for at arbejde som syerske for den ubehagelige mrs. Clennam.
Da mrs. Clennams søn Arthur vender hjem til England efter mange år sammen med sin fader i udlandet, begynder han at interessere sig for den sky Amy. Han undrer sig over at hans stædige og afvisende moder har taget pigen under sine vinger, og aner en sammenhæng mellem mr. Dorrits langvarige fængsling og hans egne forældre. Han opdager imidlertid snart, at fængslets skygge rækker langt udenfor dets mure og griber ind i mange menneskers liv, blandt andre huslejeopkræveren Pancks, den succesrige finansmand mr. Merdle og bureaukraterne i Omsvøbsdepartementet.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.