Jørgen
Vilhelm Bergsøe (8. februar 1835 på Den kgl. porcelænsfabrik i København – 26. juni 1911 på Kommunehospitalet, København) var en dansk forfatter og zoolog, som udgav en lang række af romaner, noveller og en seks binds selvbiografi fra hans ungdomsår, langt de fleste stadig læseværdige. Han blev dr. phil. i 1864 på en disputats om snyltere hos sværdfisk, men hans videnskabelige karriere blev standset af en svær øjenbetændelse, som med tiden gjorde ham næsten blind, og han slog i stedet ind på en karriere som skønlitterær forfatter. Som zoolog er han mest kendt for to-bindsværket
Fra Mark og Skov, et smukt gennemillustreret værk om insektlivet i Danmark, men det er romanerne
Fra Piazza del Popolo og
Fra den gamle fabrik, der gør, at han endnu i dag huskes. I en lidt mere snæver kontekst huskes han også for sit enlige bidrag til den verne'ske science-fictiongenre, novellen
Flyvefisken Prometheus. Indtrykkene fra hans ungdoms rejser i Italien forlod ham aldrig, og mange af hans værker henter deres emner derfra.
Om bogen
Tre fortællinger, til dels med spøgelsesagtigt indhold, fra 1867-69:
Indhold- Et eventyr fra Regensen
En ung lægestuderende bliver af sin lærer sendt på togt til den opgravede Nikolaj kirkegård for at skaffe en skeletarm til studiebrug.
- Schimmelmanns hest
Historien om Niels Kei fra Hellebæk og hans gode ven Ole Hansen, som døde efter at have set genfærdet af Schimmelmanns hest.
- Den lykkelige familie
En fortælling, der bl. a. kommer rundt om meloner, spøgelsesmunke og tarantella-dans i en landsby i Syditalien.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.