Charles John Huffam
Dickens (født 7. februar 1812 i Landport ved Portsmouth, død 9. juni 1870 på Gads Hill Place i Kent) var en engelsk forfatter og samfundskritiker. Hans første værker var beskedne, ofte af et journalistisk tilsnit, og blev udgivet anonymt i dagblade og novelleblade under signaturen
Boz, indtil han med
Pickwick-klubben (udgivet 1836-37) slog igennem, og fra dette tidspunkt med få undtagelser skrev den ene succesroman efter den anden. De fleste blev udgivet som føljetoner i hans egne blade
Household Words og
All the Year Round – blade, som publikum stod i kø efter, når den nye udgave med næste afsnit udkom.
Hans uden al sammenligning kendteste værker i dag er
A Christmas Carol om den julefjendske gnier Scrooge og hans tre åndebesøg, og
Oliver Twist. Men navne som Nicholas Nickleby, David Copperfield, Pickwick, Edwin Drood (nok kriminallitteraturens mest berømte ufuldendte historie …) –
osv. osv. – vil nok også få det til at ringe hos en del.
Om bogen
I industribyen Coketown bor Thomas Gradgrind, en praktisk anlagt mand, der lærer sine børn at undertrykke deres følelser og kun værdsætte tørre fakta, sådan som han selv gør det. Han gifter sin datter Louisa bort til sin ven, fabrikanten og bankmanden, den 30 år ældre Josias Bounderby, der deler hans holdninger. Louisa accepterer ægteskabet, bl.a. for at sikre sin broder, døgenigten Tom, mod at blive smidt ud af Bounderbys bank.
Da den unge politiker James Harthouse kommer til byen, opdager Louisa, at livet må være andet og mere end fakta og statistikker.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws.
If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.
To report a copyright violation you can
contact us here.