kø
kø subst. -en, -er1 rekke av ventende: det oppstod kø | stå i, stille seg i kø | stille seg bak i køen (også overf.) | sykehuskø folk som venter på å bli innlagt (om rekke, mengde som beveger seg) gå, kjøre i kø 2 (mil.) bakre del av avdeling: slutte seg til køen 3 (hist.) poselignende dameunderplagg som skulle få skjørtet til å stå ut bak 4 støtestokk i biljard o. l. fr., lat. 'hale'
københavner
københạvner |kjø-|subst. -en, -einnbygger av København
københavnskkøbenhạvnsk adj. -se -sk
kødd
kødd subst. -en, -er(folk.) testikkel (også mer upresist om testikkelpung og penis og som skjellsord) sa. ord som norr. koddi pute
kødde
kødde v. -et-ing(folk.) oppføre seg dumt være ubehagelig bråke surre
køe
køe v. -et-ingstå i kø, stille seg i kø
køkjøring
køkjøring køkjøring på innfartsveiene i rushtiden
kølapp
kølapp lapp som viser nummer i ventekø
kølekøle v. -et-ing (fam.) 1 køle på øke farten, innsatsen (jf. kull I 1) 2 skrive stygt og grisete rable avl. av køl
kølende
kølende, kølaforsterkende adv.; (fam.) kølende svart
kølet
kølet, kølete -ete; adj.(fam., om skrift, tegning) stygg rablete
køllekølle subst. -n, -r1 slagredskap: politiet var bevæpnet med køller | treffe ballen med køllen 2 ytterste følehornledd hos visse insekter (køllebiller) avl. av kolv
kølnskkølnsk adj. -som angår, skriver seg fra byen Køln: kølnsk vekt (hist.) se -sk
køordner
køordner subst. -en, -eperson el. apparat, stativ som regulerer kø
køye
køye Ⅰ -n, el.subst. køya, -rseng el. sengested ombord, på hytte e. l.: en lugar med to køyer | gå, krype til køys ɔ:til sengs mnty., lat. 'avlukke, bur'
køyekøye Ⅱ v. -et-ing(fam.) gå til sengs: vi får vel køye nå avl. av køye I
køyeseng
køyeseng (én av) to (el. flere) senger over hverandre
køyestrekk
køyestrekk subst. -en(mil.) måte som dynetrekk e. l. er strukket på: sersjanten klaget på køyestrekken