Register Guidelines E-Books Today's Posts Search

Go Back   MobileRead Forums > E-Book Uploads - Patricia Clark Memorial Library > ePub Books

Notices

Reply
 
Thread Tools Search this Thread
Old 07-23-2023, 07:42 AM   #1
elibrarian
Imperfect Perfectionist
elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.elibrarian ought to be getting tired of karma fortunes by now.
 
elibrarian's Avatar
 
Posts: 464
Karma: 724664
Join Date: Dec 2011
Location: Ølstykke, Denmark
Device: none
Pusjkin, Alexandr: Kaptajnens datter [Danish] v1. 23 Jul 2023

Alexandr Sergejevitch Pusjkin (Александр Сергеевич Пушкин) (født 6. juni 1799 i Moskva – død 10. februar 1837 i St. Petersborg – 26. maj 1799 – 29. januar 1837 efter den dengang gældende russiske kalender var en russisk forfatter af romaner og (for en stor del stort anlagte og episke) digte.

Han skrev sit første digt allerede som femtenårig, men hans første større succes var det episke digt Ruslan og Ljudmila – senere sat i musik i operaen af samme navn af Michaïl Glinka – som han udgav i 1820.

Han var også engageret i kampen for sociale reformer, havde forbindelser til Dekabrist-bevægelsen, og fremstod som talsmand for radikale kredse indenfor den litterære verden – ingen af delene bidrog til hans popularitet hos magthaverne. Han blev således forvist i foråret 1820, og forlagde sin residens først til Kisjnev (Chișinău i det nuværende Moldova) og derefter til Odesa (i det nuværende Ukraine). De russiske magthavere dér brød sig heller ikke meget om den unge revolutionære forfatter, han blev atter forvist og tog nu ophold p¨å moderens gods i Michailovskoje i nærheden af Pskov. I 1826 lykkedes det ham at udvirke en benådning hos zar Nikolaj I, omend hans værker til stadighed var under censur – i en længere periode var det efter sigende zaren personlig, der censurerede hans værker. I 1831 giftede han sig med den smukke Natalia Gontcharova, og i 1834 udnævntes han til kammerjunker ved zarens hof – hoffets laveste titel, som han mente var en fornærmelse og kun var blevet tildelt ham for at give hans smukke og åbenbart noget forfængelige hustru mulighed for at optræde ved hoffet.

Da en fransk officer i russisk tjeneste, Georges d'Anthès, som var nygift med Natalias søster, på en opsigtsvækkende og forargelig måde lagde an på forfatterens hustru, blev han naturligt nok fornærmet og udfordrede franskmanden til en duel, hvor begge de to duellanter blev såret. Pusjkin døde af sine sår et par dage senere, franskmanden blev udvist og tilbragte resten af livet i sit hjemland, hvor han døde i 1895.

Alexandr Pusjkin benyttede dagligsprog i sine værker og skrev i en levende og nærværende stil, der blandede drama, romantik, komedie og satire og kontrasterede stærkt mod tidligere, i dag glemte, russiske digteres til tider noget opstyltede værker, og han regnes for Ruslands nationaldigter og grundlægger af den moderne russiske litteratur, et ry der har overlevet samtlige skiftende regimer siden hans død.


Om bogen
Den unge Peter Andrejitch Grinev bliver af sin far – efter at have gjort sig uheldigt bemærket hjemme – sendt til tjeneste på en militær udpost i Bjelogorsk i det sydlige Ural. Fæstningen bliver snart efter hans ankomst belejret af en hær under oprørslederen Pugatchev, der påberåber sig at være den ti år tidligere myrdede zar Peter III, og i spidsen for en hær af kosakker og lokale stammer drager hærgende rundt i de sydøstrussiske provinser.

I Bjelogorsk møder Grinev "kaptajnens datter" – Maria Ivanovna Mironov, som han forelsker sig i. Imidlertid er også en af de andre officerer, Sjvabrin, forelsket i Maria, men er blevet forsmået. Da han senere dukker op som medløber i Pugatchevs oprørshær, og tilmed af denne overdrages kommandoen over det besatte Bjelogorsk, efter at Pugatchev har gjort kort proces med de derværende russiske officerer, bliver situationen snart ganske uholdbar for Peter Grinev og Maria.
This work is assumed to be in the Life+70 public domain OR the copyright holder has given specific permission for distribution. Copyright laws differ throughout the world, and it may still be under copyright in some countries. Before downloading, please check your country's copyright laws. If the book is under copyright in your country, do not download or redistribute this work.

To report a copyright violation you can contact us here.
Attached Thumbnails
Click image for larger version

Name:	9788779799066-alexandr_pusjkin-kaptajnens_datter-600.jpg
Views:	36
Size:	85.5 KB
ID:	202790  
Attached Files
File Type: epub 9788779799066-alexandr_pusjkin-kaptajnens_datter.epub (444.0 KB, 34 views)

Last edited by elibrarian; 07-24-2023 at 03:44 AM. Reason: Missing TOC in ePub
elibrarian is offline   Reply With Quote
Reply


Forum Jump

Similar Threads
Thread Thread Starter Forum Replies Last Post
Other Fiction Dickens, Charles: Bleak House [Danish] v1. 23 Jul 2023 elibrarian ePub Books 0 07-23-2023 07:35 AM
Other Fiction Verne, Jules: Mathias Sandorf [Danish] v1. 09 Jul 2023 elibrarian ePub Books 0 07-09-2023 10:59 AM
Short Fiction Kipling, Rudyard: Den nye junglebog [Danish] v1. 02 Jul 2023 elibrarian ePub Books 0 07-02-2023 05:51 AM
Short Fiction Kipling, Rudyard: Junglebogen [Danish] v1. 02 Jul 2023 elibrarian ePub Books 0 07-02-2023 05:48 AM
Historical Fiction Scott, Walter: Lægens datter [Danish] v1. 05 Mar 2023 elibrarian ePub Books 0 03-05-2023 07:17 AM


All times are GMT -4. The time now is 04:16 PM.


MobileRead.com is a privately owned, operated and funded community.